Signetringe inspiration

Signetringe som du ønsker dem

Signetringe udføres i alle former og størrelser, med indgravering og med sten. Bred, smal, kraftig eller spinkel. Stram i udtrykket, grafisk, organisk eller simpel.

Der er ingen regler for signetringe hos Kleines

Der er ingen regler for, hvordan en signetring skal se ud. Signetringe kan være ens eller helt forskellige i formsprog. Med eller uden sten og du kan genbruge ædelstene og guld fra dine bedsteforældres smykkeskrin. 

De fås ligesom du ønsker det. Det er en hamrende hyggelig process.

 

 

 

 

Signetringe i genbrugsguld

Ønsker du at få lavet signetringe af dit eget guld skal der typisk bruges omkring 7 gram pr. ring. Alt efter hvor kraftig du ønsker din signetring.

Brug evt. en digital køkkenvægt for at finde ud af, hvor meget guld du har eller kig forbi butikken på Nørrebrogade 80, så vejer jeg gerne guldet og fastsætter hvilken karat guld det drejer sig om.

Hvilken karat er dit genbrugsguld?

Alle guldsmykker værdiansættes efter karat. I Danmark stemples smykkerne med navnestempel (bogstaver) og et lødighedsstempel (333, 585 eller 750).

Lødighedsstempel indikerer guldets karat
333 –  8k (333 ud af 1000)
585 –  14k (585 ud af 1000)
750 –  18k (750 ud af 1000)

Har du spørgsmål om genbrug af guld, er du altid velkommen til at kontakte mig på telefon +45 5013 6914 eller på shop@kleines.dk

Jeg bestræber mig på at svare dig hurtigst muligt.