Genbrug af guld

Genbrug af guld

Giv dit guld et nyt liv

Der er mange gode grunde til at genanvende gammelt guld. Dit arveguld og umoderne smykker kan nemlig omsmeltes til nye skønne øreringe, vedhæng, vielsesringe og signetringe. Alle smykker kan bruges, også selvom de er gået i stykker.

Skån kloden

Udvinding af guld fra guldminer er en ressourcekrævende proces og stresser naturen med store maskiner, sprængninger og kemikalier. Så genbrug af guld er i høj grad også miljøbevidsthed.

Prisen på guld er stigende 

Der er ikke uendeligt meget guld i verden og priserne er stigende. Genbrugsguld kan være med til at skære ned på den endelig pris på dit drømmesmykke eller jeres vielsesringe. 

Affektionsværdi

Dit gamle arveguld kan fx indgå i dine nye smykker eller vielsesringe, hvis affektionsværdien er vigtig. En fin tradition er vielsesringe, hvor gamle vielsesringe fra begge siders bedste- eller oldeforældre indgår i de nye ringe.

Har du guld arvestykker eller ligger nogle af dine egne smykker i skuffen og keder sig?

Hvis du gerne give smykkerne et nyt liv, kan vi smelte guldet om. Du kan selvfølgelig være med til at designe dit helt eget nye smykke eller vielsesringe med genbrugsguld.

Vielsesringe i genbrugsguld

Ønsker I at få lavet vielsesringe af jeres eget guld skal der typisk bruges omkring 15-30 gram til to ringe, alt efter hvor kraftige I ønsker jeres vielsesringe.

Brug evt. en digital køkkenvægt for at finde ud af, hvor meget guld I har eller kig forbi butikken på Nørrebrogade 80, så vejer jeg gerne guldet og fastsætter hvilken karat guld det drejer sig om.

Hvilken karat er dit genbrugsguld?

Alle guldsmykker værdiansættes efter karat. I Danmark stemples smykkerne med navnestempel (bogstaver) og et lødighedsstempel (333, 585 eller 750).

Lødighedsstempel indikerer guldets karat

333 –  8k (333 ud af 1000)
585 –  14k (585 ud af 1000)
750 –  18k (750 ud af 1000)

Smykker af genbrugsguld

Smykke make-over

Er dine smykker gået i stykker eller passer de ikke rigtig længere? Du kan få dine smykker bygget om eller få designet dine egne personlige smykker af genbrugsguld. Fx nye skønne øreringe, vedhæng, vielsesringe og signetringe. 

Hvad sker der, når du indleverer dit guld til omsmeltning eller genanvendelse?

Vi vejer først dit guld og finder ud af, hvilken karat det drejer sig om ved at se på stemplet og teste det. 

Har du selv de sten, der skal indgå i i dine nye smykker (måske sidder de i de gamle smykker), betaler du kun for at få dem fattet.

Så finder vi ud af, hvilket smykke du kunne tænke dig. Vi taler, drikker kaffe, ser på forskellige designs og vælger sten. 

Herefter beregner jeg en pris som svarer til, at du leverer guldet. 

Hvis der opstår tvivlspørgsmål undervejs, vil jeg kontakte dig. 

Når dit smykke er færdigt får du besked og kan enten hente det på Nørrebrogade 80 eller jeg kan sende det til dig med posten.

Har du spørgsmål om genbrug af guld, er du altid velkommen til at kontakte mig på telefon +45 5013 6914 eller via kontaktformularen her.

Jeg bestræber mig på at svare dig hurtigst muligt.

 

 

Kontaktformular